Fynslundvej 58, 6064 Jordrup

Topmoderne hus på landet

Rigtig flot og fritliggende landhus. Indenfor de seneste år nærmest totalistandsat - inde såvel som ude. Den skønne have er nyanlagt og grunden på 952 m2 er omkranset af delvis flotte ejedomme med tilhørende smukke udearealer og delvis åbne marker - overalt lys og luft og udsigt til de landlige omgivelser.

Her er både isoleret lille værksted og stort nybygget haveskur/overdækning.

Huset er oprindeligt opført som en landarbejderbolig med statsstøtte og dermed også løbende tilsyn under både byggeriet og den følgende benyttelse - rigtig godt byggeri fra 50'erne. Nuværende ejer har brugt de seneste år på at modernisere næsten overalt, hvorefter boligen fremstår top moderne med nyt køkken, bad, bryggers, lofter, gulve, el, vinduer, døre etc.

God indretning med entre, flot bryggers med vask egen indgang og faste skabe, lækkert badeværelse med bruseniche og gulvvarme, stort og åbent køkken alrum og opholdsstue med brændeovn og udgang til syd- og vestvendt terrasse. Fra køkken er der adgang til en lille viktualiekælder - praktisk og yderst anvendelig. Hele stueplan er med nystøbt betondæk, isolering og forberedt til vandbåren gulvvarme.

1. salen er også flot istandsat og indeholder repos til kontor, stort soveværelse med skabsvæg samt et ekstra værelse.
Bemærk vandværksvand samt afløb til offentlig kloak.
Beliggenheden betyder gå-/cykelafstand til Ferup Skov. Til skolen, sportshal m.m. i Fynslund er der under 5 min i bil og 1 min mere til købmanden i Jordrup. Knap 15 min til Kolding.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.