EJENDOMMEN SÆLGES I BUDRUNDE MED BUDFRIST TORSDAG DEN 7. NOVEMBER KL. 11.30 (kontakt os venligst desangående).
Velproportioneret og smuk murermestervilla opført i 1925. Løbende vedligeholdt ude med bl.a. udskiftning af tag, flisebelægning og isætning af nyere vinduer. Ejendommen har et bebygget areal på 87 m2, fuld kælder samt en 1. sal på 55 m2 - i alt mere end 220 m2 at indrette sig på.
Villaen er beliggende i Sydbyen med gåafstand til centrum, skoler, indkøb, fitnesscenter m.m. Roligt og ældre beboelseskvarter, syd- og vestvendt have samt tilhørende muret garage.
Indvendigt fremtræder boligen mere beskedent og for en køber vil der være fin mulighed for selv at sætte sit præg på en modernisering af f.eks køkken og badeværelse - en eventuel løsning med et rummeligt og lækkert køkken alrum lækker således lige for.
Indretningen i stueplan fordeler sig på entre med god trappe til 1. salen, et gæstetoilet, stort soveværelse, to dejlige stuer en suite samt et lille køkken, hvorfra der også er nedgang til underetagen. 1. salen rummer et stort soveværelse samt to mindre værelser. Desuden gang og depotrum. Underetagen er med god loftshøjde og yderst anvendelig. Indrettet med to store disponible rum, bryggers, depotrum, gang samt et lille badeværelse med brus (ej toilet).