Centralt i Kolding med kort afstand til bymidten, lystbådehavnen, indkøb, skoler m.m. Overkommeligt grundstykke på 564 m2 - parkeringsareal foran villaen samt indbygget garage og bagtil en rigtig hyggelig gårdhave med stor overdækning. Flot udsigt til Koldinghus fra stuen.
Den store villa er spændende indrettet med boligen i forskudte plan, herunder også underetagen i to niveauer - god loftshøjde og masser af anvendelsesmuligheder. I større stil er villaen senest moderniseret i 1998 med nyt tag, køkken og badeværelse. Vinduer er skiftet løbende efter behov. Opvarmning sker med fjernvarme og nyere unit.
Indretningen fordeler sig på stort vindfang/entre, to gode værelser samt rummeligt badeværelse med brus og gulvvarme. Meget stor vinkelstue med mulighed for opdeling med yderligere et værelse - fra stuen er der udgang til en lille vestvendt altan. Spisekøkken med bl.a. massive træbordplader, adgang til åbent viktualierum, kig ud mod gårdhaven og nedgang til underetagen og bagindgangen.
Underetagen med depotrum, ældre toilet, to disponible rum - et stort og et lille. Yderligere et par trin ned til fyrrum med fjernvarme og endeligt et stort vaskerum.