Gammel Sandbjerg 74, 6000 Kolding

Stor og velholdt ejendom med et væld af muligheder - også erhverv.

Den spændende ejendom er blevet omhyggeligt  moderniseret og tilbyder i dag en enestående kombination af bolig- og erhvervsfaciliteter (lettere håndværk, showroom, kontor, m.m.). Beliggende i det idylliske Sandbjerg, kun få skridt fra skovens stier og Stallerup Sø. Her er virkelig en enestående mulighed for at bo og arbejde i naturskønne omgivelser.
 
Til ejendommen hører endvidere et helt fantastisk væksthus inklusiv opvarmet swimmingpool - et hævet lounge område med mulighed for servering og anretning til den store fest, masser af plads til dyrkning af dine egne grøntsager, eksotiske planter m.m.
 
Stueplan er flot moderniseret med et stort lækkert køkken alrum med udgang til lukket terrasse. Rummelig opholdsstue med pejs (indsats m. glas) og udgang til væksthuset. Lyst flisebadeværelse med brus og gulvvarme, teknikrum med avanceret eltavle (IHC) og styring af flere funktioner. Fra entreen er der adgang til erhvervsdelen med flot kontor, let værksted samt mindre lagerfunktion. Desuden fyrrum med træpiller.
 
1. salen indeholder 2 gode værelser, stort soveværelse og ditto walk-in, ældre badeværelse med kar, pulterkammer samt et stort depotrum med karakter af et beboelsesrum.
 
Vand fra Harte Vandværk, afløb til offentlig kloak og som anført træpillefyr med god fyringsøkonomi - ikke mindst de mange m2 taget i betragtning.
 
Skøn beliggenhed med Stallerup Sø og skov næsten uden for døren. 2,5 km til Harte skole og 2 km til Kolding Storcenter.

Denne unikke ejendom kombinerer historisk charme med moderne bekvemmeligheder og tilbyder en mulighed for dem, der søger en særlig livsstil i harmoni med naturen.


Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.